Samarbejdsaftale mellem familieafdeling og borger

  • Betingelser for det gode samarbejde

     

    Dit hjem – vores arbejdsplads

    Skive Kommune har ansvar for os, og for at vi arbejder i et sikkert arbejdsmiljø.

     

    Respekt går begge veje

    Det betyder, at omgangstonen er høflig og med respekt for at vi er forskellige. Vi beder dig om at tage godt imod os, for så kan vi nemmere gøre vores arbejde godt, til gavn for dig og din familie. Vi håber på et godt samarbejde.

     

    Tavshedspligt

    Vi har tavshedspligt om dine private forhold, men vi har pligt til at give oplysninger videre til andre offentlige myndigheder, hvis det har betydning for den støtte du modtager.

     

    Aftalte tider

    Vi planlægger at komme til den aftalte tid. Hvis vi bliver forsinket mere end 15 minutter eller der er andre ændringer, vil du blive kontaktet via telefon, ligesom vi regner med at du vil gøre det samme for os, hvis du skulle være forsinket.

    Ved sygdom eller ferie (din eller vores) kan der ske en flytning af aftalen eller en aflysning.

     

    Hjemmet som arbejdsplads

    Vi opfordrer til, at der ikke ryges mens vi er på besøg i dit hjem. Ryger du inden vi kommer, beder vi om at du lufter ud.

    Hvis du er påvirket af alkohol eller andre rusmidler, er vi ikke i stand til at udføre vores arbejde.

     

     

     

     

     

Publiceret 22-06-2017