Med udgangspunkt i målsætninger for de mest udsatte frem mod 2020 skal der laves et afsæt for at skabe bedre vilkår for de mest udsatte og sårbare i samfundet ved at fremme den forebyggende indsats og sikre, at den hjælp og støtte, der gives den enkelte borger, i højere grad gør en forskel.

Det afgørende er ikke at afsætte flere penge, men at det sociale arbejde gør en forskel og hjælper mennesker og familier videre.

Praktisk/pædagogisk familieudvikling kan med massiv støtte styrke og udvikle ressourcerne og forældrekompetencerne i en udsat familie med vanskeligheder således, at anbringelse undgås. Gennem en langt mere intensiv og systematisk tilrettelagt indsats, kan der støttes op omkring struktur og rammer i familien og dermed ændre følelsen i familien fra håbløshed til håb.

Formålet er dels, at familien kommer i trivsel og bliver selvstændig fungerende dog også at aktivere det økologiske udviklingssystem og få de mange systemer, som familien er en del af, til at deltage positivt og arbejde sammen.

Udsatte familier med massive problematikker kan have svært ved at omsætte samtaler med professionelle, da det er ofte vanskeligt for familierne at reflektere og derefter handle på de råd og den vejledning, de modtager. Denne foranstaltning tager udgangspunkt i de daglige udfordringer og metoden er at praktisere ”rollemodellen” i familien og på denne måde motivere og inddrage familien.

Tilgangen er relevant, idet metoden er en kompenserende, massiv støtte til forældrene med pædagogisk fokus på praktiske gøremål og styrkelse af relationerne i familien.  

                                                                                                                                         

 

I den forbindelse arbejdes der helhedsorienteret med fokus på massiv rollemodel-støtte via spejling og guidning.

Familieudvikling sætter fokus på at igangsætte og vedligeholde en positiv udviklende proces, som sikrer trivsel i familien. Indsatsen skal således bringe udsatte familier ind i positive cirkler og skabe små succeser.

Det handler om at arbejde med at forsøge at ændre omverdenens opfattelse og tankesæt af familien. Derfor arbejdes der helhedsorienteret i familiens mange systemer med fokus på vigtigheden i, at mange skal løfte i flok.

Praktisk/pædagogisk familieudviklings projekt har nu været i gang siden 2011. Indsatsen er et anerkendende følgeskab i familien 20, 30 eller 40 timer om ugen fordelt på alle ugens dage mellem kl. 06.30 og kl. 22.00.

De primære opgaver som praktisk/pædagogisk familieudviklere kan hjælpe med er meget alsidige, og det kan eksempelvis være at:

 

  • Skabe overblik, struktur, og rammer i hverdagen.

  • Rådgive og hjælpe omkring husførelse (økonomi, post, rengøring, tøjvask, madpakker mm).

 

                                                                   

 

  • Sikre at børnene kommer i daginstitution og skole.

  • Hjælpe børnene til at deltage i fritidsaktiviteter.              

  • Støtte forældrene i møder med skole og institution og evt. lægebesøg

  • Rådgive om og støtte forældre til at varetage børnenes behov.

  • Støtte op om børnenes og forældrenes netværk.

  • Forståelse for reaktionsmønstrene og udfordringerne hos den udsatte familie.

  • Ændre omgivelsernes billede af familien og styrke familien egen selvopfattelse.

 

Det er afgørende for indsatsen, at medarbejderne leverer en fleksibel indsats med mulighed for at tilrettelægge arbejdstiden fra kl. 07.00 til kl. 22.00 også i weekenderne og med mulighed for, at familien altid kan komme i kontakt med en fra teamet.

Fokus er at opbygge struktur, forudsigelige rammer og overblik over ugens aftaler. Dette kan ske med brug af ex.vis en stor tavle i familien, hvor alle aftaler og forskellige pligter skrives på tavlen.

Udsatte familier er ofte økonomisk udfordret, og der skal i visse tilfælde ydes økonomisk bistand for at skabe lige udviklings muligheder for børnene.

Familierne bliver gradvist i stand til at håndtere dagligdagens udfordringer. Via den massive praktiske og pædagogiske rollemodel-støtte udvikles forældrekompetencerne og hverdagen kommer til at fungere bedre, hvilket giver selvværd og succesoplevelser.

Forældrene udvikler sig og lærer, hvad der skal til for at få en familie til at fungere.

 

                                                                                                                   

Det kan være tilgange til deres børn og støtte til at fastholde strukturen i familien - noget som de måske aldrig selv har lært og oplevet. Hermed forbedres børnenes familierelationer og forældrenes omsorgsevne.

 

  • Børnene kommer i gang med fritidsaktiviteter.

  • Forældrene motiveres til at følge børnene i deres fritidsaktiviteter.

  • Forældrene får støtte til skole/hjem samtaler og oplever at blive lyttet til i skolen.

  • Børnene får hjælp og støtte til lektierne.

  • Familien får hjælp og støtte til de praktiske gøremål. F.eks. oprydning, rengøring, tøjvask m.m.

  • Forældrene styrkes i samarbejdet med institutionerne.

  • Familien støttes i daglige rutiner: ex. vis morgensituationer med morgenmad og madpakker og at pakke sin skoletaske til dagens undervisning.

  • Familien støttes omkring styring af økonomien. Støtte til at handle fornuftigt ind.

  • Familien støttes i aftensituationen. F.eks. tilberedning af aftensmad, bad og sove og putte ritualer.

  • Familien støttes i kommunikation med kommunen og andre offentlige instanser.

    Fokus er støtte til at blive set på med andre øjne og skabe håb i familien.

      

Formålet er, at de udsatte familier oplever sig mødt og får forståelse for deres reaktionsmønstre og udfordringer.

Struktur og forudsigelighed i hverdagen skaber energi og håbløsheden forsvinder.

                                                                                        

 

For familien har det bl.a. betydet, at alle nu er i bedre trivsel, børnene fungerer bedre i skolen, de har fået venner og har nu aftaler efter skoletid med skolekammerater. Børnene er begyndt at gå til fritidsaktiviteter og forældrene er blevet bedre til at følge med og være interesseret i fritidsaktiviteterne

Forældrene oplever at blive mødt i øjenhøjde og blive anerkendt for alt det gode de kan.

Forældrene har udviklet deres forældreansvar, og de har gennem denne indsats fået mere selvværd og selvtillid og opnået en mere positiv opfattelse af sig selv som gode forældre. De møder op til møder på skolen med løftet pande, og føler sig forstået. Forældrene har nu en bedre opfattelse af skolesystemet som en samarbejdspartner i stedet for et sted, hvor de igen føler sig nedgjort som dårlige forældre.

Hvis man spørger familien om, hvad deres oplevelse er med denne foranstaltning, beskriver de taknemmelighed og en følelse og oplevelse af, at de er løftet op på et andet niveau.

Familien har ikke modtaget underretninger i denne periode.

Indsatsen vil medføre en reduktion i antallet af anbringelser, hvilket betyder, at der samlet set kan realiseres en økonomisk gevinst.

Indsatsen er langt mindre indgribende i familien end anbringelse.

Publiceret 17-07-2017